Nyheder fra DIF og DGI

Kære VFKK

DIF og DGI drøfter udendørsidrætter med ministerier

DIF og DGI har henover påsken været i kontakt med Kulturministeriet og Sundhedsministeriet om, hvordan man kan benytte de udendørs idrætsanlæg på en forsvarlig måde inden for de eksisterende regler i foreningsregi. For DIF og DGI har det været vigtigt, at genåbningen af vores udendørsaktiviteter sker under kontrollerede former og følger de anvisninger, der kommer fra myndighederne. Dette af hensyn til vores medmennesker og fordi, at vi i idrætten skal tage et medansvar for, at vores genåbningsplan følger den generelle og gradvise genåbning af samfundet.

Da vores sektor er stor og omfangsrig, og en genåbning af vores udendørsidræt potentielt omhandler mange tusinde danskere på tværs af hele landet, vil der være behov for, at vi drøfter spørgsmålet om vores genåbningsplan inden for de eksisterende regler yderligere med myndighederne. Derfor må vi desværre bede jer om at have tålmodighed lidt endnu. DIF og DGI arbejder videre med Kulturministeriet og Sundhedsministeriet og kommer med en udmelding, så snart det er muligt. Det betyder således, at vi indtil da fastholder vores anbefaling om at holde både indendørs og- udendørsidrætter lukket.

Med venlig hilsen

DIF og DGI

Skriv et svar