Kajakker

Galsfiber

Når det kommer til valget af kajakker bliver udvalget endnu større end nogensinde før, så husk at rådføre dig hos os inden du køber den første og den bedste da der er meget stor forskel på de forskellige kajakker derude.

Glasfiber kajakker giver teoretisk set giver det bedste “glid” gennem vandet og formen holdes altid grundet det hårde materiale. Der er mange fordele ved glasfiber, men man skal også huske på at de fleste kajakker af denne type oftest er væsentlig mere bekostelig ift. en plastic kajak og hvis man lige smider en glasfiberkajak op på stranden hvor der er sten og andet godt så efterlader det mærker som dog kan poleres væk, men man skal tænke sig lidt mere om miljøet omkring kajakken når der er tale om en glasfiber type nu når der er investeret så mange penge i den til at starte på

Foruden glasfiber finder der også rigtige gode plastic kajakker som kan købes i lige så mange varianter som glasfiber kajakken. Ligesom kvaliteten ofte følger prisen på en glasfiberkajak så gør det samme sig gældende for plastic modellerne da de kan købes i 1, 2 og 3 lags plast for at sikre at formen altid er den samme. Plast i dag er et utroligt holdbart og slidstærkt materiale og da plastic også har såkaldt “hukommelse” vil den altid komme tilbage til oprindelig form hvis nu den taber på en sten og der kommer en bule. Det kræver kun at plastic varmes op i solen eller med varmt vand så vil bulen forsvinde igen. Egenskaber som denne gør at uanset hvor du bruger din kajak og hvor meget du smider den så kan den holde til det uden at flække/krakelere.   Om valget falder på en plastic eller glasfiber er op til brugeren og det er muligt at se/prøve forskellige i klubben for at høre hvad andre mener om den ene og den anden type inden der investeres i en.

Ror eller finne

Uanset om valget falder på en plastic eller glasfiberkajak så skal brugeren også tage stilling til om modellen skal være med såkaldt “Finne” eller “Ror” og her findes der ikke ét svar, men mange forskellige svar og holdninger.

Finnen som afbilledet til venstre går i vandet under båden, hvilket giver en bedre retningsstabilitet ved modvind, bølger eller strøm. Det er muligt at justere vinklen på siden af cockpit for jo længere nede des mere stabilitet hvilket så omvendt også gør det svært at dreje.

Et ror giver samme funktionalitet som en finne dog lige med den ekstra funktion at det er muligt at styre/dreje båden via fodpedaler ligesom på en almindelig sejlbåd. Hvorimod en finne kan justeres ift. dybden så vil et normalt ror enten være vippet op eller ned som også kan ske fra cockpittet. En af ulemperne ved et ror er de mange ekstra stålwiretræk der er til og fra cockpit samt at mange med ror har tendens til ikke at lære at styre/dreje båden ved hjælp af pagaj og kropsrotation ift. blot at trykke på pedalen når der skal drejes til højre eller venstre.

Men som med alt andet så er der mange holdninger til det så snak med os og prøv en kajak med ror og en med finne og se hvad du selv synes om det.

Svømmevesten er en del af din basale sikkerhed.

Svømmevest

Når du er på vandet skal du altid have en svømmevest på, som ift. en redningsvest er væsentlig nemmere at bevæge sig i når man skal ro,  men på samme tidspunkt giver dig den fornødne opdrift hvis uheldet skulle være ude og du kommer ud af din kajak.

Der findes mange typer af veste men det vigtigste er at finde en der matcher din vægt for at give den korrekte opdrift når du ligger i vandet.

På vesten er der også lommer og rum som du kan have en energibar, kompas, gps eller andet lige ved hånden.

Prøv nogle forskellige og spørg i klubben hvis du er på udkig efter en svømmevest og er i tvivl om model, mærke, type så hjælper vi gerne.

 

Pumpe og pagajflyder

Der findes mange forskellige typer af pagajflyder men uanset type og fabrikant er vigtigheden den samme og en fast del af standard oppakningen på en Kajak. Den bruges primært til selvredninger og har en lomme på fronten således at pagajbladet kan indsættes og derved blive brugt som opdrift til en selvredning. Pagajflyder sidder altid indenfor rækkevidde på kajakken.

Hvis der er vand i båden og det ikke er muligt at tømme den så er det altid godt at have en pumpe med som også er en del af standardudstyret på en båd. Den er meget nem at bruge og pumper vandet fra cockpit og ud således at den ekstra vægt fra vandet i cockpit fjernes og det igen er nemt at ro fremad.

Pumpe
Spray-skirt

Spray dækken

For at båden ikke fyldes med alt for meget vand påsættes et såkaldt spraydækken som sikre at der ikke kommer vand i båden når man ror eller foretager et rul.

Ligesom med det andet udstyr er der utrolige mange variationer af et spraydækken men funktionen er den samme.

Primært er forskellen i materialet der er brugt til at fremstille den samt holdbarheden hvis det bruges meget til redninger hvilket giver slidtage og her kan man med fordel vælge et kevlar forstærket spraydækken.

Pagajen

Der findes mange forskellige pagajer og hvad enten der er tale om en Grønlæderpagaj, Kulfiberpagaj, Karbofiberpagaj eller Plasticpagaj er funktionen den samme, så er det mere et personligt valg om hvilken en man personligt bedst synes om. Det er muligt at prøve nogle forskellige hos os inden du går ud og køber.   Her ses en helt normal plasticpagaj som er den pagaj alle starter med for at få en føling med at ro. For disse typer af pagajer er det muligt at “skive” pagajen hvilket vil sige at bladet er drejet “skivet” i den ene side hvilket giver en mere optimal ro position samt mindre belastning på arme og håndled.

Euro-pagaj

Vandtætte pakposer

pakpose

Når du er på vandet er det godt at have et ekstra sæt tøj med i kajakken hvis du enten falder i vandet og det er koldt i vejret eller hvis vejret skifter og du har behov for et ekstra lag tøj. Med vandtætte opbevaringsposer er det nemt at sikre dig indholdet ikke bliver vådt uanset hvad der sker og poserne opbevares normalt i en af kajakkens lastrum for eller bag afhængig af om du skal kunne komme til posen når du er på vandet eller ude af vandet. Poserne kan købes i mange størrelser og farver afhængig af hvor meget du skal have med på turen.

En mobiltelefon kan mange ting i dag, men der findes pt. ingen på markedet der kan klare en tur i saltvand så derfor er det en god idé at købe en særskilt opbevaringspose som kan hænge om halsen til din mobiltelefon. Ligesom med poserne ovenfor er der mange modeller at vælge imellem det du primært skal sikre dig er at kvaliteten er god samt lukkemekanismen er nem at åbne og lukke således at der ikke kommer vand ind til mobilen. Fordelen ved at have den om halsen er at hvis du skulle være så uheldig at vælte og komme væk fra din båd så kan du svømme til land og ringe efter hjælp

Mobil-cover

Skriv et svar