Voer Færgesteds Kajakklub © 2009

Oplevelser på Randers Fjord

i kajak

 

Efter indmeldelse og introduktionskursus er du klar til nogle fantastiske oplevelser på vandet sammen med os i klubben.

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

 

Carsten Enemark, formand
8648 4647 / 2347 7565

 

 

 

 

På denne side kan du læse referater fra vores generalforsamlinger samt se vores vedtægter.

 

Referater fra generalforsamlinger

2013

 

2012

 

2011

 

2010

 

Stiftende generalforsamling 7. maj 2009

 

 

 

Vedtægter for Voer Færgesteds Kajakklub

 

§ 1

Foreningens navn:

Voer Færgesteds KajakKlub (VFKK)

Stiftet den 7. maj 2009.

Hjemsted:
Norddjurs Kommune, Danmark.

 

§ 2
Foreningens formål

Ved kajakroning og andet kulturelt virke at fremme den enkeltes og fællesskabets sundhed og trivsel.
For bedst muligt at realisere foreningens formål er det foreningens pligt i muligt omfang at tilbyde uddannelse af instruktører og ledere til idrætslige, organisatoriske og administrative opgaver.

 

§ 3
Medlemskab af organisationer

Klubben er medlem af Dansk Kano- og Kajakforbund og underlagt dets love og bestemmelser.

Klubben er tilsluttet DGI Østjylland

Klubben kan desuden være medlem af eventuelle andre organisationer, som bestyrelsen finder nødvendigt for udførelsen af foreningens arbejde.

 

§ 4

Medlemskab

Enhver person med interesse for foreningens aktiviteter kan optages som medlem.

Optagelse sker ved henvendelse til et bestyrelsesmedlem.

Ethvert medlem er pligtigt til at overholde de til enhver tid af bestyrelsen udfærdigede retningslinier og regulativer.

Hvis et medlem overtræder gældende retningslinier eller regulativer eller skader foreningens
anseelse, kan bestyrelsen idømme vedkommende karantæne eller eksklusion.

Det ekskluderede medlem kan indbringe eksklusionen for den nærmest følgende generalforsamling.

Udmeldelse skal ske skriftligt til klubbens kasserer og kan tidligst ske fra førstkommende kontingentforfald.

 

§ 5
Foreningens ledelse

Foreningen ledes af en bestyrelse, der har ansvar overfor generalforsamlingen.

Bestyrelsen består af mindst 3 medlemmer.

Bestyrelsen konstituerer sig selv inden for 8 dage efter generalforsamlingen med formand,
kasserer og sekretær.

Bestyrelsen kan nedsætte arbejdsgrupper til varetagelse af særlige opgaver.

Bestyrelsen fastsætter kontingenter, som skal godkendes på en generalforsamling.

Bestyrelsen ansætter instruktører og fastsætter instruktørernes ansættelsesvilkår.

Bestyrelsen bestemmer hvilke aktiviteter, der skal gennemføres og vilkårene herfor.

Bestyrelsen kan udnævne medlemmer, der har gjort en særlig indsats for foreningen, til
æresmedlemmer.

Bestyrelsen skriver referat over beslutninger på de i foreningen afholdte bestyrelsesmøder.

Bestyrelsen og eventuelt nedsatte udvalg er pligtige til at drage omsorg for, at foreningens formålsparagraf altid præger livet i foreningen.

 

§ 6
Generalforsamlingen

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed og afholdes hvert år inden d. 1. marts.

Indvarsling sker med mindst 14 dages varsel på foreningens hjemmeside og ved e-post.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være skriftlige og være formanden
i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal.

Dagsordenen skal mindst indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Aflæggelse af regnskab
4. Godkendelse af kontingent og budget for det kommende år
5. Indkomne forslag
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
7. Valg af 1 bestyrelsessuppleant
8. Valg af revisor
9. Valg af revisorsuppleant
10. Eventuelt

Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen. I ulige år vælges 2 og i lige år 1 medlem.

Suppleanter vælges for 1 år. Genvalg kan finde sted.

På den årlige generalforsamling vælges 1 revisor, hvis valg gælder for 2 år. Desuden vælges 1
revisorsuppleant, hvis valg gælder for 1 år.

Personvalg og beslutninger sker ved stemmeflertal af de fremmødte medlemmer.

Alle selvstændige medlemmer har stemmeret. Familiemedlemskab udløser 1 stemme.

For at have stemmeret skal man have været medlem i mindst 3 måneder og ikke skylder kontingent.

Alle myndige medlemmer af foreningen er valgbare.

Personvalg og beslutninger skal ske ved skriftlig afstemning, såfremt 1 medlem forlanger det.

De vedtagne beslutninger indføres i referatet af generalforsamlingen. Referatet skal underskrives af dirigenten.

 

§ 7
Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes efter bestyrelsens beslutning og skal afholdes,
hvis mindst ¼ af medlemmerne skriftligt og motiveret fordrer det.

Den ekstraordinære generalforsamling skal afholdes tidligst 2 uger og senest 4 uger efter begæringens fremsættelse og indvarsles som nævnt under §6, dog skal dagsordenen fremgå af indvarslingen.

Der skrives referat af den ekstraordinære generalforsamlings beslutninger. Referatet underskrives af dirigenten.

 

§ 8
Tegningsret

Bestyrelsen repræsenterer foreningen udadtil, fører forhandlinger med autoriteter, kommunen
m.m. Foreningen tegnes af formanden alene eller kassereren i forening med et bestyrelsesmedlem. Til foretagelse af den daglige foreningsførelse kan der meddeles prokura.
Køb, salg og pantsætning af fast ejendom samt foreningens optagelse af lån kræver generalforsamlingsbeslutning og underskrift af den samlede bestyrelse.

 

§ 9
Regnskab og revision

Foreningens regnskabsår løber fra 1. januar til 31. december.

Senest den 31. januar indgiver bestyrelsen driftsregnskab og status til revisors påtegning.

Foreningens folkevalgte revisor har mulighed for at foretage uanmeldt revision.

For foreningens forpligtelser hæfter foreningen alene med sin formue.

Der føres fortegnelse over foreningens medlemmer. Fortegnelsen skal altid være ajourført.

 

§ 10
Vedtægtsændringer

Vedtægtsændringer kan ske på en generalforsamling.

Forslaget skal være fremsendt til bestyrelsen 1 måned før generalforsamlingens afholdelse.

Gennemførelse af vedtægtsændringer kræver 2/3 majoritet af de afgivne stemmer.

 

§ 11
Foreningens opløsning

Foreningen kan opløses, når 2/3 af deltagerne i 2 på hinanden følgende generalforsamlinger
stemmer herfor. De 2 generalforsamlinger skal afholdes med mindst 14 dages og maksimalt
30 dages mellemrum.

Ved foreningens opløsning deponeres dens formue og ejendele m.m. hos Norddjurs kommune. Såfremt der i løbet af 5 år efter opløsningen oprettes en ny kajakklub ved Voer Færgested, tilfalder formue og ejendele m.m. denne – i modsat fald tilfalder formue, ejendele m.m. Norddjurs kommune.

Nærværende vedtægter er vedtaget på den stiftende generalforsamling den 7. maj 2009.

Dirigent
John Neimann

Bestyrelse
Carsten Enemark, formand
Bo Espensen, kasserer
Dorthe Mogensen, sekretær

 

På Generalforsamlingen 7. februar 2013 er tilføjet medlemskab af Dansk Kano- og Kajakforbund.

 

 

 

På bloggen nyt.vfkk.dk kan du dele dine tanker, oplevelser og meget andet med andre i klubben. Det er også her du kan læse seneste nyt om arrangementer samt orientering fra bestyrelsen. 

 

 

 

... Oplevelser på Randers Fjord i kajak..