Voer Færgesteds Kajakklub © 2009

Oplevelser på Randers Fjord

i kajak

 

Efter indmeldelse og introduktionskursus er du klar til nogle fantastiske oplevelser på vandet sammen med os i klubben.

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

 

Carsten Enemark, formand
8648 4647 / 2347 7565

 

Sikkerhedsregler

  1. Man er ansvarlig for egen sikkerhed. Den enkelte kajakroer skal således selv vurdere sin egen sikkerhed, herunder vejr og vind, påklædning, kajak og udstyr (”ro efter evne”).
  2. Den enkelte roer skal selv være i stand til at sige fra, såfremt roeren vurderer, at sikkerheden ikke er god nok eller i overensstemmelse med disse sikkerhedsbestemmelser.
  3. Det er ikke tilladt at handle således, at eget eller andres liv sættes på spil.
  4. Man har pligt til oplyse om sit helbred, hvis dette har indflydelse på fysiske aktiviteter, således at der kan tages forholdsregler for dette.
  5. Aktive roere skal være fyldt 12 år. Roning skal dog foregå sammen med instruktør eller forældre. Dette gælder indtil roeren er fyldt 18 år. Dette gælder medmindre forældre eller værge har indgået særlig aftale med bestyrelsen.
  6. Forældre eller værge til medlemmer under 18 år, skal med underskrift give medlemmet tilladelse til at ro i klubben.
  7. Alle medlemmer skal have bestået klubbens introkursus eller overfor bestyrelsen dokumentere at tilsvarende eller bedre færdigheder er opnået.
  8. Aktive roere skal have kendskab til søens færdselsregler som beskrevet i "Lov og ret på vandet" fra Søsportens Sikkerhedsråd.
  9. Ved sæsonstart genopfriskes redninger og ved solosejlads også selvredning.
  10. Øvrige regler fremgår af nedenstående huskeliste og skema.

 

Husk altid…

  • Bær altid en godkendt redningsvest, der passer til din vægt. Vi har nu 26 redningsveste, så der er også en i din størrelse. Vi har fåer sponseret 20 nye svømmeveste af Trygfonden.
  • Medbring altid en mobil i et vandtæt etui.
  • Dit cockpitovertræk.          
  • Medbring altid øsekar/pumpe.
  • Klæd dig på efter vejret og medbring ekstra tøj i en vandtæt pose på længere ture.
  • Udfyld ro-protokol:

Ved turens begyndelse:
Fulde navn – kajaknummer – starttidspunkt – evt. mål for turen.

Ved hjemkomsten:
Tidspunkt – antal km – samlet antal km til dato – Evt. hvor turen gik hen

 

Kend dine rettigheder

Niveau
Færdigheder
Erfaring
Periode
Rettigheder

1:

Begynder

 

Bestået introkursus*
(ca. 4 timer).

 

1. maj – 1. oktober

Må ro i gruppe af min. 2 personer i kystnært område – ro aldrig længere ud end du kan komme ind med kajakken.

2:

Øvet roer

 

Bestået introkursus*
(ca. 4 timer).

50 km

1. maj – 1. oktober

Må ro i gruppe af min. 2 personer.

 

Solo: Må desuden ro alene i kystnært område ved godkendt selvredning - ro aldrig længere ud end du kan komme ind med kajakken.

3:

Frigivet roer

Bestået 2 dages kursus*/ EPP2 niveau eller tilsvarende.

 

200 km

Hele året

Må ro i gruppe af min. 2 personer.

 

Solo: Må desuden ro alene ved godkendt selvredning i perioden 1. maj – 30. oktober.

 

Må desuden medtage en gæst til prøvetur i kystnært område - aldrig længere ud end I begge kan komme ind med kajakken.

 

Solo-roning om vinteren kræver særlig tilladelse fra bestyrelsen.

 

*Insktruktør-udvalget fastlægger uddannelsesprogrammet

 

 

 

 

 

På bloggen nyt.vfkk.dk kan du dele dine tanker, oplevelser og meget andet med andre i klubben. Det er også her du kan læse seneste nyt om arrangementer samt orientering fra bestyrelsen. 

 

 

 

 

... Oplevelser på Randers Fjord i kajak..