Voer Færgesteds Kajakklub © 2009 

Oplevelser på Randers Fjord

i kajak

 

Efter indmeldelse og introduktionskursus er du klar til nogle fantastiske oplevelser på vandet sammen med os i klubben.

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

 

Carsten Enemark, formand
8648 4647 / 2347 7565

 

 

 

 

 

Voer Færgesteds Kajakklub

Generalforsamling 2013 - Referat

 

Dagsorden

 

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning

3. Aflæggelse af regnskab

4. Godkendelse af kontingent og budget for det kommende år

5. Indkomne forslag

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer

7. Valg af 1 bestyrelsessuppleant

8. Valg af revisor

9. Valg af revisorsuppleant

10. Eventuelt

 

1. Valg af dirigent

Bestyrelsen foreslog John Neimann, som blev valgt. Carsten Enemark blev valgt som referent.

 

2. Bestyrelsens beretning, ved formand Carsten Enemark

Bestyrelsen har ikke holdt et eneste bestyrelsesmøde, instruktørerne har dog fået lov til at bruge nogle penge, idet der er købt 3 nye kajakker. Det tredje bestyrelsesmedlem (Dorte) var taget med på råd. Vi har nu 9 kajakker, 1 med ror, 1 uden noget som helst og 7 med finne. Det er bestemt instruktørernes erfaring, at en kajak med ror er for skrøbelig til klubbrug. Men finner er heller ikke uden udfordringer, og kajakkerne trænger alle til eftersyn, undtaget den uden noget som helst.

Det er vores opfattelse, at vi lige nu er godt dækket ind med kajakker og sikkerhedsudstyr. Men spørgsmålet er, om vi skal kigge lidt på pagajer, som jo også er en hel selvstændig diciplin.

 

Vi er 4 der er uddannede klubinstruktører fra Dgi, Bo, John, Henrik og Carsten. Bo og Carsten blev i foråret certificerede som DKF1, og Carsten blev DKF2 i oktober. Det betyder dermed, at vi fremadrettet selv kan lave EPP2 og DKF1 kurser og beviser. Det kræver dog medlemskab af DKF eller en uddannelsesaftale. Vi har derfor besluttet at melde os ind i DKF, det giver nye muligheder og også et kajakblad 6 gange om året. Det betyder så en ændring af vores vedtægter. Men det tager vi under punkt 5.

 

DKF's sikkerhedsbestemmelser.

§1 Alle klubber tilsluttet DKF skal orientere nye medlemmer om risikoen ved at ro kano og kajak, hvis man har en sygdom, der kan medføre lammelser eller bevidsthedstab. Medlemmet bør derfor i samråd med egen læge afklare, om det er forsvarligt at færdes i kano eller kajak. Det er derefter medlemmets egen endelige beslutning, om det er forsvarligt at ro kano eller kajak.

§2 Alle klubber tilsluttet DKF skal have udarbejdet et sæt sikkerhedsbestemmelser, som minimum indeholder: Reglement for roning i lokalt farvand. Langtursreglement. Sommer- og vinterroningsbestemmelser.

§3 Alle kanoer og kajakker samt tilhørende materiel skal være godkendt af klubbernes bestyrelse samt være mærket med klubbens navn, stander eller kendingsmærke, således at en båd til enhver tid kan identificeres.

§4 Alle klubber under DKF skal have udarbejdet retningslinjer for frigivelse (roning uden ledsagelse). Som minimum skal gælde:

·   Den aktive roer er fyldt 12 år.

·   Den aktive roer kan svømme mindst 600 m.

·   Den aktive roer kan ved kæntring bjærge sig selv i land.

·   Den aktive roer har som minimum kendskab til reglerne “Lov og ret på vandet beskrevet i hæftet fra Søsportens Sikkerhedsråd.

·   Ikke frigivne roere har pligt til at bære svømme- eller redningsvest hele året.

§5 Børn skal indtil det fyldte 12 år være i stand til at svømme mindst 350 m. Ved deltagelse i løb i U14 klassen dog mindst 600 m. Børn skal altid være i følge med voksne. Indtil man er U14 roer, skal man være iført svømme- eller redningsvest hele året.

§6 Alle fartøjer skal medføre en CE-mærket (typegodkendt) svømme- eller redningsvest pr. ombordværende.

§7 I perioden 1. oktober til 1. maj er det obligatorisk at være iført svømme- eller redningsvest

 

Såfremt Generalforsamlingen godkender bestyrelsens forslag om medlemsskab af DKF skal den nye bestyrelse inden sæsonstart have revideret klubbens sikkerhedsbestemmelser.

 

Vi kunne have været rigtig mange medlemmer, hvis alle der var med på intro også efterfølgende ville melde sig ind i klubben.

 

Vi vil gerne diskutere med Jer om vores politik og om hvor mange medlemmer vi ønsker der skal være i klubben. Vi er heldigvis ikke afhængige af at have mange medlemmer, til gen gæld byder vi jo heller ikke på fantastiske klubfaciliteter. Vi har levet op til det vi har lovet dem som gav os starthjælp. Så det det handler om, er at vi der er her i aften skal finde ud af hvad vi gerne vil.

 

Vi er en god håndfuld der har takket ja tak til at være i svømmehallen hver anden tirsdag. Det flytter noget mht. balance og redninger, og vi har også ansøgt om hal tid til næste sæson.

 

Til slut vil jeg gerne takke bestyrelsen for et godt samarbejde, takke klubbens instruktører for at tage godt hånd om både nye og blivende medlemmer, samt til os alle for nogle gode oplevelser på vandet.

 

Generalforsamlingen godkendte beretningen.

 

Det er op til instruktørerne, at beslutte hvor mange Intro aftener de ønsker at afholde. Der er også ønske om at instruktørerne har overskud til at højne alle medlemmerne færdigheder.

 

3. regnskab

Bo fremlagde det af John reviderede regnskab.

 

Generalforsamlingen godkendte regnskabet.

 

4. kontingenter

 

Bestyrelsen foreslår

At første år koster 1200,- inkl. Introforløb

At efterfølgende år koster 600,- der skelnes ikke om man har kajak eller ej.

Intro forløb, 4 timer a' 300,- hvis man har betalt online og 350,- hvis man vælger at betale på aftenen. Våddragter kan lejes af Fjordcentret.

Nyere medlemmer der allerede har EPP2 eller højere eller tilsvarende behøver ikke Intro, og koster derfor 900,- for første år.

 

Bestyrelsens forslag blev vedtaget

 

5. indkomne forslag

Bestyrelsen foreslår ændring i §3 for at bane vejen for medlemsskab af DKF.

 

Nuværende ordlyd

§ 3 Medlemskab af organisationer

Foreningen er tilsluttet DGI Østjylland samt eventuelle andre organisationer, som bestyrelsen finder nødvendigt for udførelsen af foreningens arbejde.

 

Forslag

§ 3 Medlemskab af organisationer

Klubben er medlem af Dansk Kano- og Kajakforbund og underlagt dets love og bestemmelser.

Klubben er tilsluttet DGI Østjylland.

Klubben kan desuden være medlem af eventuelle andre organisationer, som bestyrelsen finder nødvendigt for udførelsen af foreningens arbejde.

 

Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag.

 

6. Valg til bestyrelsen

På valg Dorte og Bo. Dorte ønsker at holde en pause fra klubben, hun var kun på vandet en gang sidste år. Bo er villig til genvalg og Stinne er villig til nyvalg.

 

Bo blev genvalgt og Stinne blev nyvalgt til bestyrelsen.

Generalforsamlingen takkede Dorte for sin indsats og bød Stinne velkommen.

 

7. Valg af 1 bestyrelsessuppleant

Der blev ikke valgt nogen suppleant, men dirigenten konstaterede at bestyrelsen består af sunde og raske medlemmer, så det gik nok.

 

8. Valg af revisor

John blev genvalgt som revisor.

 

9. Valg af revisorsuppleant

Karen Margrethe blev genvalgt som revisorsuppleant

 

10. Eventuelt

 

Materieludvalg: Per Olesen, Vagn Jacobsen, Erik Pedersen

Tur udvalg: Yvonne Karnøe, Inge Lise Nørøxe, John Kroer

 

Instruktører: John, Henrik, Bo og Carsten

Vi lægger kravene til EPP2 og DKF1 ud på hjemmesiden vi tager ligeledes kontakt til DGI For at lære deres uddannelsessystem bedre at kende. I løbet af foråret vil der blive afholdt prøve i EPP2 og DKF1.

 

Forårsklargøring: lørdag d. 20. april kl. 9.00

 

Standerhejsning: torsdag d. 2. maj kl. 17 til redninger og derefter suppe.

 

Ref. Carsten Enemark

 

 

 

 

På bloggen nyt.vfkk.dk kan du dele dine tanker, oplevelser og meget andet med andre i klubben. Det er også her du kan læse seneste nyt om arrangementer samt orientering fra bestyrelsen.  

 

 

 

... Oplevelser på Randers Fjord i kajak..

 

Oplevelser på Randers Fjord

i kajak

 

Efter indmeldelse og introduktionskursus er du klar til nogle fantastiske oplevelser på vandet sammen med os i klubben.

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

 

Carsten Enemark, formand
8648 4647 / 2347 7565

 

 

 

 

 

 

Referat - Generalforsamling d. 23 februar 2010

Referant: Dorthe Mogensen


1. Valg af dirigent

Per Olesen

 

2. Bestyrelsens beretning

Beretning for VFKK

Fantastisk som en ide kan blive til virkelighed. Overvejelser gennem flere år både privat og som Fjordcenter om kajakroning. Vi havde snakket om det hjemme og også her på Fjordcentret. På kulturdagen i marts havde vi kajakker med fra Grenaa og indbød til et infomøde på Fjordcentret. 20-25 mødte op, der blev nedsat et arbejdsudvalg, vi indkaldte til stiftende generalforsamling den 7. maj. Vi fik sendt ansøgninger til Friluftsrådet, LAG-Djursland og Norddjurs Kommune. Det gav 60.000,- Det synes jeg er imponerende.

 

Vi fik udarbejdet retningslinier og kontingentforslag.

Retningslinjerne synes jeg er OK, bortset fra kravet om at kunne svømme 600 meter, jeg synes det er fuldstændig ligegyldigt hvor langt man kan svømme. Men man skal kunne træde vande og man skal have styr på Makkerredningen som minimum. Derfor mener jeg også at vores introaftener er rigtig gode, og svømmehallens varme vand er et godt sted at øve sig i. Men en svømmehal kan ikke erstatte makkerredninger i rigtig vand.

 

Kontingent
Vi diskuterede det meget sidste år, og specielt Bo og jeg har vendt vores kontingent mange gange. Vores forslag er da også at vi blot fortsætter kontingentet på nuværende niveau. Andre klubber har satser for børn og nogle opererer også med familiesatser. Vi har ikke tillægspriser for eksempelvis introaftener, som man f.eks. har i andre klubber. Man kunne overveje at 1. år var dyrere end efterfølgende år. Mulighederne er mange, lad os diskutere det under det punkt.

 

Kurser og instruktører.
Det er vigtigt at vi i klubben får uddannet instruktører der kan hjælpe godt i gang og give medlemmerne basale færdigheder, mht. sikkerhed og skadesforebyggende roning. Som udgangspunkt mener jeg at vi skal betale vores medlemmers kurser der handler om vores fælles bedste, instruktør. Så kan man diskutere om personlige kurser skal afholdes af klubben. Helt konkret EPP kurser DGI’s havkajakkurser.

 

Svømmehal i Grenaa, 4 pladser

Kalenderfunktion og Blog

 

Vi har bestilt 7 kajakker med alt i udstyr.

Vi skal i aften have planlagt vores sæson, jeg har på forhånd lovet Norddjurs kommune at kajakklubben og Fjordcentret er med til kulturdag den 6. marts på Allingåbroskolen, at vi laver en introaften ved Rygård strand den 22. juni og er med ved Sommerby i St. sjørup den 6. juli. Derudover skal vi have egne introaftner og ture af forskellig karakter. 7./8. august er der Kajakfestival i Rodskov. Jeg ser meget gerne at vi nedsætter forskellige udvalg.

 

3. Aflæggelse af regnskab

Udgifter For 2009

Total: -882

 

Indtægter For 2009

Total: 19609,27

 

Til rådighed: 18727,27


4. Godkendelse af kontingent og budget for det kommende år

Ved indmeldelse efter 1. august: Halv på kontigent

Pris for introaften: 200 kr.
Der kan dog laves arrangementer / kampagner hvor det er gratis.

 

5. Indkomne forslag

Ingen


6. Valg af bestyrelsesmedlemmer

Carsten Enemark på valg – blev genvalgt

 

7. Valg af 1 bestyrelsessuppleant

Olav Stræde Bjerk

 

8. Valg af revisor

John Neimann

 

9. Valg af revisorsuppleant

Yvonne Karnøe

 

10. Eventuelt

Bestyrelsen reviderer sikkerhedsregler, således at de stemmer overens med virkeligheden.

 

Følggende udvalg blev nedsat:

Instruktør  / Introkurser: Bo, Carsten, Olav

Materialeudvalg: Per, Bo, Orla, Vagn, Erik

Dags-ture-udvalg: Mie, Birgit, Yvonne

Lang-tur-udvalg: Olav

Reklame og PR-udvalg: Dorthe og Carsten

Lørdag morgen-tur: Dorthe og Yvonne

Torsdag aften-tur: Mie og Vagn

 

 

 

 

 

På bloggen nyt.vfkk.dk kan du dele dine tanker, oplevelser og meget andet med andre i klubben. Det er også her du kan læse seneste nyt om arrangementer samt orientering fra bestyrelsen.  

 

 

 

... Oplevelser på Randers Fjord i kajak..