Vinteroplevelser

Vinteroplevelser

Det er også fantastisk at ro i kajak om vinteren, det kræver dog lidt mere af dit grej. Jeg har været på fjorden i dag. Isen i kanalen var næsten 1 cm tyk, det betyder at pagajen skal stødes igennem isen og kajakken bevæger sig lidt anderledes gennem isen/vandet. Heldigvis er fjorden fri, for det er træls gennem længere tid at ro gennem is. Og det larmer.

Du skal klæde dig godt på. Jeg havde i dag 2 par strømper, et par løbetights, 1 kortærmet rotrøje, 1 langærmet rotrøje, 1 fleece heldragt og så min tørdragt. På fødderne mine neoprenstøvler, 1 par neopren luffer, fleecehue og kasket. Det er jo et helt udstyrsstykke.

Desuden skiftetøj, posen med førstehjælpsgrej og værktøj, den gode madpakke og både varmt og koldt at drikke.