|
Velkommen til Voer Færgesteds Kajakklub
Klubbens formål er at fremme den enkelte og fællesskabets sundhed og trivsel ved kajakroning og andet kulturelt virke. Vi ønsker at skabe en klub for alle over 12 år som har lyst til nogle fælles oplevelser på vandet i kajak.
Klubben har base ved Fjordcentret ved Voer Færgested, hvorfra der er gode muligheder for både de korte aftenture med kaffenkanden - f.eks. ind i Grund Fjord. Vi har også fantastiske muligheder for de længere - f.eks. ind mod Randers hvor Gudenåen udmunder.
I klubben ror vi i havkajakkker. Havkajakken er bygget til brug i bølger og på åbent hav og er derfor en meget stabil kajaktype. Den egner sig godt til fjorden og er let at ro - også hvis du aldrig har været i kajak før.
Kunne du tænke dig at ro i klubben?
Vi afholder løbende introduktionskursus. Det er et 4 timers kursus, hvor du får en grundig introduktion. Vi gennemgår de basale roteknikker og op- og nedstigning. En vigtig del af kurset er redningsøvelser, som afprøves i vandet. Vi vil her træne vandtilvæning, makkerredning og selvredning. Roteknikkerne afprøves ved en tur i havkajakken på Randers Fjord.
Efter indmeldese og introduktionskursus er du klar til nogle fantastiske oplevelser på vandet sammen med os i klubben...
Har du spørgsmål - er du velkommen til at kontakte os:
Carsten Enemark, formand på 86484647 / 23477565 eller info@vfkk.dk
Bo Espensen, kasserer på 86484757 / 41142244 eller kasserer@vfkk.dk
Dorthe Mogensen, sekretær på 26872904 eller web@vfkk.dk
|